Lottie Animation Eksempel
Fremragende

Ultimate Body Coach

Bliv smertefri

Behandlinger

Skades­behandling i Næstved

Hos Ultimate Body Coach har vi fokus på at sammensætte et behandlingsforløb, der er skræddersyet til dig. Dette gør vi ved at tage afsæt i din problematik, og hvordan det påvirker dig og dit liv.

Med udgangspunkt i relevante forskningsstudier finder vi i fællesskab med dig en vej ud af skader og smerter, og tilbage til det liv du gerne vil leve. Behandlingerne hos Ultimate Body Coach bygger typisk på fysisk aktivitet samt træning, og ligeledes gør vi brug af samtaleterapi og patientuddannelse. 

Dette gøres med et formål om, at du som patient kan blive klogere på din egen krop og dens advarselssignaler, samt hvad du selv kan gøre hvis du får ondt.

Priser

  • Konsultation af skade og planlægning af behandlingsforløb DKK 400,-
  • Skadesbehandling 1 time DKK 500,-
  • Skadesbehandling 1½ time DKK 650,-
Skadesbehandling

Bliv smertefri

De fleste mennesker forstår smerter som værende relateret til en skade. Smerterne vil opstå i forbindelse med skaden, og vare indtil skaden er helet. Her er forløbet med smerter simpelt, og sammenhængen mellem skade og smerter er høj. I nogle tilfælde er det dog sådan, at smerter varer længere end forventet, i forhold til skadens forventede helingstid. Her vil smerterne typisk blive beskrevet som længerevarende smerter eller kroniske smerter. 

Som fagterm betyder kroniske smerter blot, at smerterne har stået på mere end 3-6 måneder, eller længere end den forventede helingstid for eventuel skade. Jo længere tid smerterne varer ved, jo mere komplekst vil forløbet være, og des mindre sammenhæng vil der være mellem den potentielle skade og smerterne. I virkeligheden er smerter dog altid komplekse, og påvirket af mange faktorer, uafhængigt om de er akutte og tydeligt relateret til en skade, eller om de er længerevarende og/eller ikke tydeligt relateret til en skade.

Hos Ultimate Body Coach er vi smertenørder, og vi har en helhedsorienteret tilgang til behandling af smerter. Dette hvorvidt de er opstået akut eller har varet længe. Vi har fokus på at hjælpe dig tilbage til at kunne de ting som smerterne begrænser dig fra, og få en bedre forståelse for, hvordan du takler dine smerter. Dette gør vi igennem samtaler, adfærdsændringer, patientuddannelse og træning.

Vil du vide mere?
Kontakt klinikken